• Dansk
  • Svenska
  • Norsk Bokmål
  • English
  • Fleksibelt vogntog giver flere muligheder

    Januar 2017

    Grønaasen Transport AS i Norge har fået leveret et smidigt vogntog, som gør det muligt at køre under to regelsæt. Vogntoget er bygget op i tre selvstændige enheder: en forvogn, en dolly med udskydelig træk og en semitrailer.

    Når forvogn, dolly og semitrailer er samlet, og totallængden er under 19,5 meter, fungerer det som et normalt vogntog, der opnår en totalvægt på 50 tons i Norge.

    Hvis dolly´en bliver trukket to meter ud, bliver vogntoget til et modulvogntog. Længden på vogntoget stiger til 19 meter fra første til sidste aksel, som kræves for at kunne køre som modulvogntog, hvor totalvægten er 60 tons. 

    Det fleksible vogntog giver mulighed for at kombinere transporten af gods på forskellige måder. F.eks. kan Grønaasen Transport AS starte som et modulvogntog og dermed benytte modulvejnettet. Når de har læsset 10 tons af og skubbet dolly´en sammen, kan de fortsætte videre som et almindeligt vogntog. De kan nu benytte de almindelige veje og komme længere omkring i Norge.

    Kombinationen af en forvogn, en dolly og en semitrailer er med til at gøre Grønaasen Transport AS mere effektiv og konkurrencedygtig overfor deres kunder.

    Bonus info
    I Norge er det ikke muligt at køre med ADR-gods som modulvogntog.
    I Sverige kan vogntoget køre med ADR-gods op til 60 tons.
    I Danmark kan vogntoget kun køre som modulvogntog, da længden er mere end de 18.75 meter, når vogntoget er skubbet sammen.

    Teknisk specifikationer – Forvogn
    • Tankvolumen: 15.000 liter
    • Antal rum: 2 stk. (7.500 / 7.500 liter)
    • Isolering: 100 mm monteret med 2 mm glasfiber kappeplade
    • Godkendelse: ADR-godkendt tryktank med tankkode L4BH
    • Kabine monteret på højre side
    • Kompressor monteret direkte på gearkassen


    Teknisk specifikationer – Semitraileren
    • Tankvolumen: 29.500 liter
    • Antal rum: 3 stk. (7.500 / 14.500 / 7.500 liter)
    • Isolering: 100 mm monteret med 2 mm glasfiber kappeplade
    • Godkendelse: ADR-godkendt tryktank med tankkode L4BH
    • 2 stk. SAF aksler med Alcoa Dura Bright alufælge


    Teknisk specifikationer – Dolly
    • Mærke: KONAR type 18.000 kg med forskydeligt træk på to meter
    • Er leveret af E18 Truckcenter AS Norge


    Facebook LinkedIn YouTube