• Dansk
  • Svenska
  • Norsk Bokmål
  • English
  • Fremtiden Tanktrailer bidrager stadig til udvikling indenfor vægtoptimering

    Januar 2017

    I 2014 producerede VM Tarm a/s Fremtidens Tanktrailer, som var resultatet af et offentligt støttet udviklingsprojekt med fokus på reduktion af tanktrailerens egenvægt. Læs om Fremtidens Tanktrailer her.

    Fremtidens Tanktrailer transporterer til daglig mælk for Arla Foods i Danmark og har nu kørt ca. en halv million kilometer. Vi har netop haft den til inspektion, og der var ingen bemærkninger. Tanktraileren kan altså holde, selvom den var dimensioneret lige til grænsen af, hvad vi troede, var muligt.

    VM Tarm a/s arbejder stadig meget med udviklingen inden for vægtoptimering. Vi er bl.a. begyndt at eksperimentere med at producere tanke i duplex stål. Det er et højstyrkestål, som betyder, at vi kan reducere godstykkelsen med ½-1 mm.

    I øjeblikket er vi i gang med at producere det første vogntog til indsamling af mælk i duplex stål. Vogntoget skal leveres i februar 2017.

    Har du brug for en tankvogn med lav egenvægt eller yderligere information, er du velkommen til at kontakte vores salgsafdeling på tlf. 97 37 16 44 eller info@vmtarm.dk.



    Facebook LinkedIn YouTube