Renovering og overflytning af fodertank

Hos VM Tarm har vi netop gennemført en omfattende renovering og overflytning af et eksisterende tankanlæg for Christensen Transport AS i Norge.


Projektet omfattede en komplet overflytning af tankanlægget til et nyt Scania chassis, hvor der samtidig er foretaget en række tekniske opgraderinger og forbedringer, alt sammen med fokus på driftssikkerhed, funktionalitet og optimal vægtfordeling.

Gennemført løsning – tilpasset i detaljen

I forbindelse med overflytningen er tankanlægget nøje tilpasset det nye chassis, herunder:

  • Optimeret placering ud fra belastningsberegninger
  • Nye chassisfæstner og gummiophæng
  • Komplet dokumentation og godkendelse til norske myndigheder

Samtidig er eksisterende komponenter genanvendt, hvor det giver værdi; blandt andet rørføring i rustfast stål, som er elektropoleret for at sikre lang levetid og høj kvalitet.

Opgraderet udstyr og funktionalitet

Tankanlægget er opgraderet med en række nye komponenter og løsninger, herunder:

  • Nye bundventiler i helstøbt aluminium
  • Opdateret trykluftsystem med EBRO spjældventiler
  • Overflytning og opgradering af blæserunit
  • Ny dørkplade i aluminium med fokus på flot lukket chassis og men stadig nem adgang og servicevenlighed.
  • Special lavet bagkofanger med indbyggede Strands lamper.
  • ​Dobbelt skorsten bag førerhus.
  • Trux vildtfanger og tagbøjle monteret med 10 stk. OZZ fjernlamper.
  • Ny flot polstret kabine i hvidt og rødt læder, lavet af FL-Buhr.
  • Monteret med skjulte opbevaringskasser mellem inddækning imellem de bagerste skærme.

Derudover er der monteret nye slangerør, slangerørskasser og en række detaljer, som bidrager til en mere effektiv og brugervenlig løsning i daglig drift.

Fokus på holdbarhed og finish

Projektet indeholder også en række visuelle og funktionelle forbedringer:

  • Nye glideskinner og pakninger på manddæksler
  • Lakering af udvalgte komponenter i Ivory White og Vermelho Chili rød
  • Integration af lygter, profilrør og detaljer med fokus på både sikkerhed og udtryk

Resultatet er en løsning, der ikke kun fungerer optimalt – men også fremstår skarp på vejen.

Klar til mange nye kilometer

Med denne renovering har Christensen Transport fået et opdateret og fremtidssikret tankanlæg, der kombinerer eksisterende kvalitet med nye komponenter og moderne løsninger.

Hos VM Tarm arbejder vi målrettet med at forlænge levetiden på eksisterende anlæg gennem renovering og opgradering – uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.

Går du med tanker om renovering eller overflytning af din tank, så tag fat i os - vi hjælper gerne med at finde den rigtige løsning.






















Tilmeld dig vores nyhedsmail

Du har mulighed for løbende at modtage nyt fra VM Tarm a/s. Det eneste du skal gøre er at tilmelde dig vores nyhedsbrev, ved at udfylde nedenstående felter. Så er du sikret den sidste nye viden, direkte sendt til din mail.

Tilmeld dig her

​Kontakt os

​​Tværvej 25, 6880 Tarm

Klik her for rutevejledning

Telefon:  +45 97 37 16 44

E-mail: info@vmtarm.dk

CVR: 11784879

Åbningstider

Mandag - torsdag

07.00 - 16.00

Fredag

07.00 - 13.00

Lørdag og søndag

Lukket

VM Tarm a/s

​VM Tarm a/s bygger kundetilpassede tankvogne af rustfast stål og aluminium. Vores vigtigste værdier er kvalitet, service og bæredygtighed.

Vi har 60 års erfaring

og bygger ca. 300 tankvogne om året.