Operatør til betjening af kantpresser

Har du lyst til at være en del af en virksomhed i vækst? Og vil du gerne fremstille dele til specialproducerede tankvogne i et stærkt samarbejde med dygtige kollegaer?

Vi søger en dygtig og engageret operatør til betjening af kantpresser. Du bliver en vigtig del af forsyningen med 13 dygtige kollegaer, hvor vi leverer komponenter til vores kundetilpassede tankvogne til hele Europa. Vi har indrettet hallerne på en rigtig god måde, så selvom vi er en større virksomhed, skinner dit arbejde tydeligt igennem.

Operatørarbejde i godt selskab

Som operatør bliver det din opgave at bukke dele til vores tankvogne ud fra tegninger fra vores tegnestue. Det gør du i samarbejde med to kollegaer, og i står for at bukke alle de dele, der skal bruges i fremstilling af vores tankbiler.

Vi forventer ikke, du kan det hele fra dag 1, og som en del af en yderst velfungerende afdeling med tæt kammeratskab, får du masser af erfarne kolleger, der er klar til at lære fra sig og hver dag tager hjem med deres faglige stolthed i god behold.

Dine opgaver

  • Betjening og opsætning af kantpresser (Amanda)
  • Aflæsning af tegninger og arbejdstegninger
  • Kvalitetssikring af det udførte arbejde
  • Samarbejde med kolleger i slib og buk-afdelingen
  • Hjælpe til i slibeafdelingen

Din profil

  • ​Du har formentlig en teknisk baggrund som klejnsmed eller erfaring med metalbearbejdning eller kantpresser
  • ​Du er klar til at lære at arbejde i rustfrit stål og aluminium, hvis du da ikke allerede har erfaring
  • ​Du er fleksibel ift. arbejdstiden, da arbejdet med ordreproduktioner kan byde på uforudsete krøller
  • ​Du taler og skriver dansk

Vi tilbyder

Ansættelse i en virksomhed i vækst med et højt ambitionsniveau, gode kolleger og et inspirerende arbejdsmiljø. Vi tilbyder en attraktiv løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning, sundhedsforsikring, mulighed for gratis massage i arbejdstiden, gratis medlemskab i det lokale fitnesscenter og andre gode personalefordele. Læs mere om VM Tarm som arbejdsplads her.

Ansøgning

Har du spørgsmål eller gerne vil høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye operatør, så kan du kontakte formand i Komponentafdelingen, Rune Andersen på tlf.: 99 48 36 24

Send din ansøgning og dit CV til kta@vmtarm.dk. Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Du har mulighed for løbende at modtage nyt fra VM Tarm a/s. Det eneste du skal gøre er at tilmelde dig vores nyhedsbrev, ved at udfylde nedenstående felter. Så er du sikret den sidste nye viden, direkte sendt til din mail.

Tilmeld dig her

​Kontakt os

​​Tværvej 25, 6880 Tarm

Klik her for rutevejledning

Telefon:  +45 97 37 16 44

E-mail: info@vmtarm.dk

CVR: 11784879

Åbningstider

Mandag - torsdag

07.00 - 16.00

Fredag

07.00 - 13.00

Lørdag og søndag

Lukket

VM Tarm a/s

​VM Tarm a/s bygger kundetilpassede tankvogne af rustfast stål og aluminium. Vores vigtigste værdier er kvalitet, service og bæredygtighed.

Vi har 60 års erfaring

og bygger ca. 300 tankvogne om året.