Det kommer som en overraskelse for os, at VM Tarm's gylletrailere lige nu bliver anvendt til at bistå ved oprydningen ved Nordic Waste.
På nuværende tidspunkt opererer flere gylletrailere døgnet rundt for at transportere forurenet vand væk fra området. Vi er glade for, at vores trailere indirekte kan bidrage lidt i denne katastrofale situation.
Vi har gentagne gange observeret, at de tanktrailere, vi oprindeligt designede til gylletransport, bliver brugt i andre situationer, især når det gælder hurtig transport af store mængder væske. Dette sker typisk i forbindelse med katastrofesituationer som den aktuelle.