VM Tarm og FN’s Verdensmål

VM Tarm skal bidrage positivt til samfundsudviklingen. Og for at understrege dette har vi valgt at betragte virksomhedens aktiviteter i lyset af FN’s verdensmål. Vi har ud af disse sytten mål valgt tre, som vi vil fokusere på.

FN verdensmål nr. 7

Bæredygtig energi

Vi bidrager til dette mål, fordi:

  • ​Vores gylletankvogne transporterer gylle til biogas
  • Vores fokus på vægtoptimering forbedrer energieffektiviteten for vores kunder
  • Vi arbejder løbende med andre løsninger, der kan reducere vores kunders energiforbrug og CO2-udledning.
Fn verdensmål nr. 8

Anstændige jobs og økonomisk vækst

Vi bidrager til dette mål, fordi:

  • Kundetilpassede tankvogne skaber et bedre arbejdsmiljø for chaufførerne
  • Vi skaber lokale arbejdspladser
  • Vi har en inklusiv arbejdsplads med plads til ældre og handicappede
  • Vi tager ansvar ved at have mange lærlinge
  • Vi går op i vores ansattes sikkerhed, sundhed og trivsel.
Verdensmål nr. 12

Ansvarligt forbrug og produktion

Vi bidrager til dette mål, fordi:

  • Vores produkter er langtidsholdbare kundetilpassede kvalitetsprodukter og ikke billige standardvarer
  • Vi fokuserer på service og reparation og vil hellere end gerne reparere i stedet for at sælge nyt
  • Vi arbejder løbende med at reducere virksomhedens miljøpåvirkning (affald, energiforbrug, CO2-udledning).

cyklistforbundet_01virksomhedsmedlem_banner_rgb

Vi gør noget for klimaet

Tankvogne og bæredygtighed

Næsten 100% CO2-neutral produktion

Vores fjernvarme er produceret på sol og biomasse. Og ved at købe såkaldte grønne certifikater sikrer vi os, at der bliver produceret el og gas fra vedvarende energikilder svarende til virksomhedens samlede el- og gasforbrug. Vores produktion er dermed næsten 100% CO2-neutral.

Grøn transport

Vores gaffeltrucks og flere af vores personbiler er elektriske. Derudover får vores medarbejdere en økonomisk bonus, hvis de cykler eller går på arbejde i stedet for at køre.

​Energioptimering

Der arbejdes løbende med at reducere energiforbruget.

Fx genbruges 90% af varmen i luften fra udsugningen i produktionshallerne og vi anvender LED-lys på hele fabrikken. 

​Genbrug af affald

Hos VM Tarm a/s gør vi en stor indsats for at sortere affald og restprodukter, og løbende rådfører vi os med eksperter om muligheden for at sende endnu flere affaldsfraktioner til genanvendelse. Vores foreløbige mål er helt at undgå at sende affald til deponi, hvilket næsten er lykkedes. En stor del af vores metalskrot aftages af Teknisk Skole og bruges således til uddannelse

Reduktion af affald

Vi bestræber os på at reducere vores affaldsmængder. Vi har således afskaffet al engangsservice, og vi har udskiftet fysiske manualer med digitale, hvilket sparer miljøet for mange tusinde sider papir om året.

Derudover beder vi vores leverandører om at bruge et minimum af emballage.

​Vægtoptimering

Vi begyndte for år tilbage at arbejde intensivt med vægtoptimering, bl.a. i forbindelse med Fremtidens Tanktrailer, som Miljøstyrelsen gav os støtte til.

I dag producerer vi de letteste tankvogne på markedet. Dermed hjælper VM Tarm a/s transportbranchen til at reducere deres forbrug af diesel og medfølgende CO2-udledning.

Kundetilpasset er bæredygtigt

Vi laver kundetilpassede løsninger, som er tilpasset kundens specifikke arbejdsvilkår. Dermed bliver arbejdet mere effektivt, og man undgår spild af ressourcer.

Man undgår desuden at bruge ressourcer på at producere funktioner, der ikke bruges.

Rustfast stål – et bæredygtigt materiale

Størstedelen af vores tanke, undervogne og komponenter laves i rustfast/syrefast stål. Det er et bæredygtigt valg.

Hvis rustfast stål behandles ordentligt, kan det principielt vare evigt. Rustfast skrot kan desuden recirkuleres 100%, og dets kvalitet bevares ved recirkuleringen.

Reparation og vedligehold

En stor og stigende del af vores forretning er reparation og service. 

Dette passer ind i fremtid, hvor vi skal passe mere på ressourcerne. 

Hvis det er muligt at reparere en skadet tankvogn i stedet for at kassere den, anbefaler vi altid dette.