VM Tarm a/s donerer løbende en del af sit overskud til forskellige velgørende formål. Donationerne fordeles mellem forskellige områder så som udviklingsprojekter, nødhjælp, miljø, klima, lokalsamfund og sundhed.
Vi har over længere tid støttet Women Workers’ Training Centre i Nagalapuram i Indien. Her undervises unge kvinder i reproduktiv sundhed, kvinders rettigheder, affaldshåndtering m.m. Desuden uddannes sygeplejersker, og der tilbydes synstjek og øjenoperationer.
Vi samarbejder løbende med lokale institutioner og foreninger om at bekæmpe unges brug af røg- og nikotinprodukter. For eksempel støtter vi kampagner mod nikotinforbrug og tilbyder at betale for nikotinerstatning.
Vi er sponsorer for Herning KFUM Fodbold, en fodboldklub der satser på bredden. Mottoet er ”Her spiller vi sammen”, og fokus er, at alle skal føle sig velkomne. Vi er desuden sponsorer for fodboldklubben i Tarm og håndboldklubben i Tarm, samt en række sportshaller i nærområdet.
Derudover er vi sponsor på Skjern GF Fodbold.
Vi støtter Ukraines væbnede styrker.
Ukraines kamp for frihed er også en kamp for Europas fremtid. Men de europæiske regeringers økonomiske støtte til Ukraine er desværre for lav. Vi har derfor som privat virksomhed givet flere bidrag til Den danske Ukraine komité. Pengene kanaliseres videre til våben og sikkerhedsudstyr til de ukrainske soldater.
Vi samarbejder løbende med Tarm Skole om at få børn til cykle mere.
Vi støtter Læger uden Grænser og deres arbejde med at yde akut lægehjælp til mennesker, som er truet af katastrofer, konflikter og epidemier, eller som ikke har adgang til et sundhedsvæsen.
Vi gør noget for klimaet
Næsten 100% CO2-neutral produktion
Vores fjernvarme er produceret på sol og biomasse. Og ved at købe såkaldte grønne certifikater sikrer vi os, at der bliver produceret el og gas fra vedvarende energikilder svarende til virksomhedens samlede el- og gasforbrug. Vores produktion er dermed næsten 100% CO2-neutral.
Grøn transport
Vores gaffeltrucks og flere af vores personbiler er elektriske. Derudover får vores medarbejdere en økonomisk bonus, hvis de cykler eller går på arbejde i stedet for at køre.
Energioptimering
Der arbejdes løbende med at reducere energiforbruget.
Fx genbruges 90% af varmen i luften fra udsugningen i produktionshallerne og vi anvender LED-lys på hele fabrikken.
Genbrug af affald
Hos VM Tarm a/s gør vi en stor indsats for at sortere affald og restprodukter, og løbende rådfører vi os med eksperter om muligheden for at sende endnu flere affaldsfraktioner til genanvendelse. Vores foreløbige mål er helt at undgå at sende affald til deponi, hvilket næsten er lykkedes. En stor del af vores metalskrot aftages af Teknisk Skole og bruges således til uddannelse
Reduktion af affald
Vi bestræber os på at reducere vores affaldsmængder. Vi har således afskaffet al engangsservice, og vi har udskiftet fysiske manualer med digitale, hvilket sparer miljøet for mange tusinde sider papir om året.
Derudover beder vi vores leverandører om at bruge et minimum af emballage.
Vægtoptimering
Vi begyndte for år tilbage at arbejde intensivt med vægtoptimering, bl.a. i forbindelse med Fremtidens Tanktrailer, som Miljøstyrelsen gav os støtte til.
I dag producerer vi de letteste tankvogne på markedet. Dermed hjælper VM Tarm a/s transportbranchen til at reducere deres forbrug af diesel og medfølgende CO2-udledning.
Kundetilpasset er bæredygtigt
Vi laver kundetilpassede løsninger, som er tilpasset kundens specifikke arbejdsvilkår. Dermed bliver arbejdet mere effektivt, og man undgår spild af ressourcer.
Man undgår desuden at bruge ressourcer på at producere funktioner, der ikke bruges.
Rustfast stål – et bæredygtigt materiale
Størstedelen af vores tanke, undervogne og komponenter laves i rustfast/syrefast stål. Det er et bæredygtigt valg.
Hvis rustfast stål behandles ordentligt, kan det principielt vare evigt. Rustfast skrot kan desuden recirkuleres 100%, og dets kvalitet bevares ved recirkuleringen.
Reparation og vedligehold
En stor og stigende del af vores forretning er reparation og service.
Dette passer ind i fremtid, hvor vi skal passe mere på ressourcerne.
Hvis det er muligt at reparere en skadet tankvogn i stedet for at kassere den, anbefaler vi altid dette.