VM Tarm a/s søger montagearbejder

Kan du lide at skrue, dreje og svejse, og har du lyst til at blive en del af Vestjyllands bedste team? – Vi har rygende travlt og søger nu en dygtig montagearbejder.

Velkommen til din nye arbejdsplads

VM Tarm a/s producerer kundetilpassede tankvogne i rustfast stål og aluminium af høj kvalitet. Hos VM arbejder vi sammen som et hold og vi leverer det, vi lover. Vi er ca. 250 engagerede, dygtige og fleksible ansatte, som gør dette muligt.

Din nye arbejdsplads er et topmoderne serviceværksted i Tarm med alt det nødvendige udstyr for at kunne servicere alle typer af tankvogne.

Din hverdag på VM Tarm a/s

Vi forventer ikke, du kan det hele fra dag 1, og som en del af en yderst velfungerende og dynamisk afdeling med tæt kammeratskab får du masser af erfarne kolleger, der er klar til at lære fra sig og hver dag tager hjem med deres faglige stolthed i god behold.

 

Dit arbejde vil bl.a. omfatte:

  • svejsning af rustfrit stål og aluminium

  • hydraulik- og pneumatikarbejde

  • ​servicering af undervogne

Vi forestiller os at:

  • du har formentlig en teknisk baggrund som klejnsmed, entreprenør- eller landbrugsmaskinmekaniker eller lign.
  • ​du er klar til at lære at svejse i rustfrit stål og aluminium og arbejde med hydraulik, hvis du ikke allerede har erfaring
  • ​du er fleksibel ift. arbejdstiden, da arbejdet med ordreproduktioner kan byde på uforudsete krøller
  • ​du taler og skriver dansk.

 

Læs mere om serviceafdelingen her

Vi tilbyder:

Ansættelse i en virksomhed i vækst med et højt ambitionsniveau, gode kolleger og et inspirerende arbejdsmiljø. Du kommer til at arbejde i et uformelt, dynamisk og fagligt udviklende miljø, hvor du får mulighed for både personlig og faglig udvikling.

Du får naturligvis også:

  • ​en attraktiv løn, der modsvarer dine kvalifikationer
  • ​pensionsordning
  • ​sundhedsforsikring
  • ​gratis adgang til den lokale idrætshal
  • ​gratis massage i arbejdstiden
  • ​økonomisk bonus for at cykle/gå på arbejde
  • ​frugt- og madordning.

 

Læs mere om VM Tarm som arbejdsplads

 

Lyder det som verdens fedeste job?

Det synes vi selvfølgelig, at det gør – men hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye montør, så kan du kontakte serviceleder Mikkel Keller på: +45 99 48 33 49 eller mk@vmtarm.dk

​Send din ansøgning og dit CV til kta@vmtarm.dk . Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.​​

Vi glæder os til at høre fra dig!