Hos VM Tarm udvikler og producerer vi tankvogne til ethvert formål – alt fra transport af mælk og øl til biogas og dynamit.
Du bliver en del af montageafdelingen sammen med 12 erfarne kollegaer. Vi har indrettet montagehallerne på en rigtig god måde, hvor hver tankvogn bliver samlet af små 2-mandsgrupper. Så Selvom vi er en større virksomhed, skinner dit arbejde tydeligt igennem.
"Vi har ligesom det bedste fra to verdener. Vi har de sjove opgaver og ressourcerne fra en stor virksomhed, men med stemningen og nærheden fra en lille virksomhed."
Som montør bliver det din opgave at samle vores ordreproducerede tankvogne ud fra tegning og komponenter, som vi selv har udviklet og produceret. Det gør du i samarbejde med 1 kollega, og I står for montagearbejdet fra råtank til køreklar og synet tankvogn.
Dit arbejde inkluderer bl.a. at:
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag 1, og som en del af en yderst velfungerende afdeling med tæt kammeratskab, får du masser af erfarne kollegaer, der er klar til at lære fra sig og hver dag tager hjem med deres faglige stolthed i god behold.
”Det er ikke sådan et fabriksmiljø, hvor du stirrer dig blind på endeløse serieproduktioner. Hver tankvogn er unik, og når en ny vogn står klar, så tager man da lige et hurtigt billede, som man stolt sender til venner og bekendte.”
Det synes vi selvfølgelig, at det gør – men hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye montør, så kan du kontakte produktionschef Karsten Lauridsen på: 21 60 30 12.
Send din ansøgning og dit CV til kta@vmtarm.dk . Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!